Vores Koncept

VORES KONCEPT

Fra græs til slagter

Vores dyr går på græsmarker det meste af året. I vinterperioden fodrer vi med hø og wrap-hø (syltet græs). Vi laver selv vores foder. Hertil har dyrene naturligvis adgang til supplement af mineraler og vitaminer.

 

Konsekvenserne af denne ”full-grass” diæt er at dyrene modner langsomt og først opnår deres optimale slagtealder ved 24-28 måneder. Til gengæld mindsker det kødets indhold af kolesterol, og højner omega 3 og 6 fedtsyrer.


Vores dyr aflives herhjemme i vante omgivelser ved skydning. Det sikrer en skånsom og smertefri aflivning og større sikkerhed omkring håndtering af dyrene. Dyrene bliver dyrlægekontrolleret før aflivning. Så slipper dyrene for stress i forbindelse med transport. Kroppene køres derefter til Danish Crown i Aalborg, som sørger for at kødet får den rigtige behandling. Læs mere om vores Angus Kvæg her.


Bestilling & Afhentning

Du bestiller, og vi aftaler tidspunkt for afhentning via vores e-mail eller ved brug af vores kontaktformular her. Du betaler ved afhentning via MobilePay.


Vi har et godt samarbejde med Tårs Slagtehus, hvor slagter og indehaver Anders Muhlig yder en godkendt og professionel hjælp med vores oksekød.


På afhentningsdagen henter vi kødet hos Danish Crown ved middagstid, og er klar til udlevering kort tid efter hos os på Bladsgaard.


Plancherne her viser de forskellige udskæringer.

Produkter

Vi overvejer fra gang til gang hvordan vi skal udbyde vores slagtede dyr.

Valget afhænger af dyrenes alder og størrelse, samt kundernes ønsker.


Vi afsætter mest hakket oksefars, samt diverse udskæringer, som kunderne specifikt ønsker sig.

  

Vi tilbyder desuden mulighed for to forskellige udskæringer. Traditionel eller Pistol

 

Praktisk info

Hvis det ønskes medfølger indmad (lever, tunge, hjerte) og hale for kr. 200 ekstra (efter først til mølle princippet). Dette skal afhentes senest to dage efter slagtetidspunktet. Dvs. man skal køre to gange.

Pris